En bøgehæk er et godt valg, hvis du leder efter en hæk, der giver privatliv og samtidig skifter smukt med årstiderne. I modsætning til de fleste hækplanter beholder bøgen (Fagus sylvatica) sine blade, selvom de skifter fra grønne til brune om efteråret. Hvis du vælger rød bøg (Fagus sylvatica 'Atropurpurea'), får du endda en subtil rød nuance. Så længe bøgehækken ikke bliver udsat for for meget vind, bliver bladene hængende hele vinteren, hvilket gør den til en af de få ikke-stedsegrønne hækplanter, der er velegnet til privatlivshække.
Rød og grøn bøgehæk
Bøgehækken ses i mange haver, og det er naturligvis ikke uden grund. Denne hæks alsidighed spiller en stor rolle her. Ikke alene beholder bøgehækken sine blade om vinteren (selvom den ikke er stedsegrøn), den fås også i to farver: smukt rød og klar grøn. Og hvis du ikke kan vælge? Så planter du bare en flot blanding! Den grønne bøg (Fagus sylvatica) er den bøg, der også vokser vildt herhjemme. Du har sikkert set den under en skovtur. Du kan derfor være sikker på, at den grønne bøg trives fint i vores danske klima. En hækplante stiller dog lidt andre krav til bøgen. I naturen kan den grønne bøg trods alt vokse sig til et stort træ. I en hæk planter du planterne tæt sammen, så rødderne ikke får så meget plads. Resultatet er en smuk grøn bøgehæk. Den røde bøg (Fagus sylvatica 'Atropurpurea') er en kultivar af den grønne bøg, der findes i naturen. De ligner hinanden meget, men forskellen er tydelig: bladfarven.
Hvornår planter man en bøgehæk
At plante en bøgehæk er principielt ganske enkelt. Men da bøgehækken leveres på forskellige måder, er der nogle forskelle i plantningen. Den bedste plantetid for en bøgehæk er altid den samme som den periode, hvor du kan købe bøgene: planter i potter kan plantes hele året (undtagen under frostperioder). Planter med klump i foråret og efteråret og barrodede planter kun om efteråret.
Bøgehæk i potte og bøgehæk med klump plante
Lad os starte med bøgehækken i potte. For denne laver du et hul, der er 1,5 gange større end potten. Jorden, der kommer op af hullet, blander du med plantejord til hække. Du placerer planten i samme dybde som den stod i potten. Det samme gælder for en bøgehæk, du køber med klump. Pas på ikke at beskadige eventuelle fremspringende rødder og giv dem nok plads. Lav plantningshullet stort nok!
Bøgehæk med barrodsplanter plante
Planter, der leveres som barrodsplanter, kræver en anden behandling. Først og fremmest må de naturligvis ikke tørre ud, så plant dem så hurtigt som muligt efter køb. Hvis det ikke lykkes, læg planterne i skyggen, dæk dem til og hold dem godt våde. For at plante barrodsplanter sætter du planterne i en spand vand i en time. Rødderne må ikke tørre ud, så du planter bøgehækken direkte fra vandet i jorden. Lav også plantningshullet stort nok, så du ikke behøver at bøje rødderne.
For alle typer gælder, at du efter plantningen stamper jorden godt omkring planterne og vander dem godt.
Hurtigt en tæt bøgehæk?
Vil du hurtigt have en tæt bøgehæk? Så kan du plante bøgehækken i to rækker. Du skal bruge 1,5 gange så mange planter som ved en enkelt række.
Former af bøgehækken & privatliv
Hvad der også gør bøgehækken interessant, er, at den kan dyrkes i forskellige former. Mange hækplanter ser kun godt ud, hvis de er klippet stramt og pænt, som for eksempel kaprifolier. Andre planter ser bedre ud, hvis de får lov at vokse frit for et mere naturligt udseende. Med en bøgehæk kan begge dele lade sig gøre. De fleste gartnere klipper deres bøgehæk to til tre gange om året for at holde den pæn, men du kan også vælge en mere naturlig look ved at klippe mindre. Derudover har bøgehække tætte forgreninger, hvilket er ideelt for privatliv. Ved regelmæssig klipning stimulerer du forgrening, så hækken beskytter din privatliv, selv med lidt bladfald.
Forskellen mellem bøgehæk og avnbøg
Avnbøg, bøgehæk... det kan være forvirrende. Ikke kun i navnet, men også i udseendet ligner de to hække hinanden ved første øjekast. Der er dog forskelle mellem disse to hækplanter.
Bøgehæk
Den mest letgenkendelige type er den røde bøg (Fagus sylvatica 'Atropurpurea'): denne har røde blade, der skifter fra orange til brune om efteråret. De brune blade bliver hængende om vinteren, hvilket gør denne type løvfældende. Da bladene bliver hængende, giver denne hæk også privatliv om vinteren. Den grønne bøg (Fagus sylvatica) er den grønne version af den røde bøg: denne type har grønne blade, der skifter til brune om efteråret. Også dette blad bliver hængende, og vi betegner derfor denne type som løvfældende.
Bøgehækken er populær på grund af sine unikke egenskaber. Hækplanter opdeles normalt i kategorierne stedsegrønne eller løvfældende. Bøgen falder ikke ind i en af disse kategorier, men tilbyder begge dele. Den er ikke stedsegrøn, men beholder sine blade om vinteren. Dette gør bøgehækken til et fremragende alternativ til de traditionelle stedsegrønne hække. Desuden er bøgeplanter med blotte rødder overkommelige. Med en vækstrate på 30 til 60 centimeter om året har du også hurtigt en fuldvoksen hæk.
Avnbøg
Udover bøgehækken er der også avnbøgen (Carpinus betulus). Den største forskel i forhold til de andre to typer er, at avnbøgen er løvfældende. Der kan blive nogle blade hængende om vinteren, men de fleste falder af. En avnbøg giver derfor lidt eller ingen privatliv om vinteren. Selvom navnene ligner hinanden, er bøgen og avnbøgen ikke direkte beslægtede. Avnbøgen tilhører faktisk birkefamilien. Avnbøgen har en smuk gul efterårsfarve, men mister flere blade om efteråret end bøgen. Selvom dette ikke er ideelt for vinterens privatliv, spiller det mindre rolle, da folk normalt tilbringer mindre tid i haven i vintermånederne. Avnbøgen trives godt på fugtig jord, mens bøgen foretrækker tørre jordbund.
Bladene på begge planter ligner hinanden meget, men bøgen har en glattere bladkant og mindre dybe årer. Begge planter giver smukke hække, som du kan nyde i mange år, og de er nemme at vedligeholde.
